Kinect Sports Season 2
Anmeldelse -
Efterfølgeren til Kinect Sports er udkommet og underholdningen er i den grad i toppen.
Af: Brian Søborg Christiansen
15. november 2011 09:43
Som du måske allerede havde fanget ud fra titlen, er Kinect Sports: Season Two et sportsspil designet til Kinect'en. Du vil derfor ikke have glæde af spillet, hvis du ikke har den lille famøse kinect enhed til din Xbox 360!
 Kinect Sports: Season Two indeholder seks små sportsspil bestående af dart, baseball, amerikansk football, golf, tennis og skiløb. Din krop er kontrolleren og spillet styres ved hjælp af dine arme, ben og din stemme.
 Dart: Har du spillet dart før, er udfordringen ikke så stor i Kinect Sports: Season Two. Der er forskellige dart spil at vælge i mellem. Det klassiske, hvor du hurtigst muligt skal gå fra 501 point til 0 point, eller pop-drat, hvor du skal ramme en ballon på en dartskive. Jo flere balloner du springer, jo sværere bliver det. Selvom kinect'en læser dine intentioner med uhyggelig præcision, så er spillet ikke sværere end at alle kan være med. Kinect Sports: Season Two er et underholdningsspil til hele familien og derfor skal du ikke fortvivle hvis en nybegynder formår at tæve dig i dart!
 Baseball: Baseball bliver hurtigt et hit og et af de spil man oftest vender tilbage til. Der er herligt at slå en homerun i første hug og bare se bolden flyve ud på tilskuerpladserne. Spillet kræver lidt taktik og følelse med bolden, men efter et par forsøg og nederlag, har man en fornemmelse af hvordan det skal spilles.
 Amerikansk football: Du er quarterback og skal drive dit hold til sejre. Du har fire forsøg til at lave en touchdown. Lykkes det ikke, får modstanderen bolden. I dette spil skal du kun koncentrere dig om angrebet, dvs. når du har bolden, så du skal ikke bekymre dig om, hvordan du får modstanderen i græsset, dette klare Xbox'en helt automatisk. Bolden kastes som hvis du spillede football i baghaven, sparkes og puntes som var du en kicker og bevægelserne opfattes utroligt præcist af kinect'en. Amerikansk football er klart sjovest, hvis man er to personer, da den ene indtager rollen som quarterback og den anden er runningback. Også her kan du bruge din stemme, enten til at snappe bolden eller vælge hvilken spiltype dit hold skal vælge.
 Golf: Lad som om du tager greb om din golfkølle og sving den som i virkeligheden. Slår du skævt vil bolden ryge ud af banen. Det er lettere sagt end gjort. Det kræver lidt øvelse, når man skal spille virtuelt golf, men når man først har fanget måden golfkøllen skal svinges på og med hvilken kraft, er dette spil nok det sjoveste i Kinect Sports: Season Two. Hvis du vil se hvordan banen udformer sig, tager du blot hånden over øjnene som hvis du skulle skygge for solen eller skue ud i horisonten. Kinect'en opfatter hurtigt dette og lader dig se banen fra fugleperspektiv. En anden lækker detalje, er måden man skifter golfkøller på. Du siger eksempelvis blot "Change club" - "7 iron" - "Ready" og du står nu med et 7-jern, helt uden at skulle have fat i kontrolleren.
 Tennis: Tennis er, som tennis nu engang er. Her er der ingen farlige finnesser og som i virkeligheden, gælder det blot om at få udspillet modstanderen hurtigst muligt, så man ikke selv kører træt. Når man har spillet tennis i et par minutter, begynder ens arme at snurre hvorfor nogle af kampene kan være lidt hårde at komme igennem. Men husker man at holde pauser, og lytte til sin krop, er spillet ganske underholdende.
 Skiløb: Forstil dig, at du står på en sneklædt skibakke i det norske land, grib fat om stavene og kryb kroppen let sammen i stående tilstand. Når startskuddet lyder, gælder det om at komme hurtigst ned at bakken. Selvom det lyder enkelt, kan det stadig gå helt galt. På vejen ned, skal du nemlig undgå knoldene på bakken og sætte godt af inden du farer ud over et skihop. Jo mere du bevæger dine stave, jo hurtigere går det. Ligesom i amerikansk football, er det også sjovest at være to i skiløbet.
 Grafikken i Kinect Sports: Season Two er som i mange andre kinect spil. Det er de velkendte avatars som har indtaget skærmen og dette er jo altid underholdende. Alle spillene kan spilles alene eller sammen med en ven både online og lokalt. Så der er ingen undskyldninger, for ikke at udfordre ens venner!

|
Karakter
Info
|
Format:
|
Xbox 360
|
|
Udgiver:
|
Microsoft
|
|
Udvikler:
|
Rare
|
|
Genre:
|
Sport
|
|
Multiplayer:
|
Offline + Online
|
|
Distributør
|
Microsoft
|
|
Klik her for mere info
|
|