Forza Motorsport 4
Anmeldelse -
Et racer spil for alle bil elskere
Af: Brian Søborg Christiansen
19. oktober 2011 20:31
Microsoft har sendt Forza Motorsport 4 på markedet og man fristes næsten til at sige "traditionen tro". For siden 2005, hvor Forza-serien startede, er der udkommet et spil hvert andet år og ligesom de andre år, er det igen Turn 10 som står bag udviklingen af spillet.
 Forza Motorsport hører til i den tunge ende af bilspil, hvor alle, såvel bilentusiaster som køreglade, kan være med. Bilentusiasterne vil helt sikkert finde Autovista interessant, hvor Jeremy Clarkson fra TopGear kommenterre bilerne og deres lækre detaljer, som kun Clarkson kan. De racerglade vil føle sig hjemme i Head Tracking, hvor Kinect'en følger dit hoved, som du blot skal dreje en anelse for at se i sidespejlene. Kinect kan også bruges til at styre bilen, eller som stemmestyrring igennem spillets menuer. Begge dele må siges at fungere ganske godt!
 Det handler om passion og ser vi bort fra de uendelige lange lister af motorstørrelser, hjuldimensioner og momenter, så finder man den ægte kærlighed imellem bilen og dens fører. Det er også hvad Forza Motorsport 4 forsøger at fremkalde.
 Du bliver placeret i de mindste biler til at starte med, og skal selvfølgelig kæmpe dig til en plads på podiet, for at få rangstigningerne i løbet af din karriere. Før du kan begive dig i kast med alle spillets udfordringer, skal du op på niveau 50. Dette sker dog også relativt hurtigt, hvorefter der stadig er 100 niveauer tilbage, som du kan bruge masser af tid på.
 Når du har gennemført et løb, bliver du, alt afhængig din placering, tildelt point (XP) og penge (CR). Dine point gør at du stiger i rang (Driver level) og pengene kan bruges til at tune/style din bil, eller købe nye biler for. Når du stiger i driver level bliver du belønnet med en bil - som er valgfri udefra en række forskellige biler. I Forza Motorsport 4 er der over 500 forskellige biler at vælge imellem. Der findes VolksWagen, Bugatti, Lotus og mange andre, så det skulle være muligt at finde et bilmærke som man godt kan lide. Skulle du begynde at kede dig i singleplayer-delen, hopper du blot til multiplayer-delen, hvor man kan bruge mindst ligeså mange timer, som i singleplayer-delen.
 I multiplayer-delen er der blevet tilføjet en ny spilmode, som går under navnet Rivals. Rivals minder lidt om et spin-off fra Need for Speed, men fungerer efter min mening langt bedre. Udvalget af baner og biler er større og bedre. Alt hvad du vinder i Rivals, giver dig prestige, rangstigninger og penge.
 Som du nok havde fornemmet, er Top Gear banen tilstede i Forza Motorsport 4. Hvis du har prøvet GT5, kender du allerede banen, og du vil opleve, at Turn 10 har formået at udnytte banen langt bedre end Polyphony gjorde i GT5. Som en lille bonus får du en achievement, hvis du kører en omgang på Top Gear banen i en KIA cee'd, og nu hvor vi er ved achievements, så er det nødvendigt med en Kinect, hvis du vil gennemføre Forza Motorsport 4 med 1000 gamerpoint (alle achievements).
 Grafikken i Forza Motorsport 4 kan man ikke sætte en finger på. Bilernes detaljer er gennemført og banerne ligeså. Lyden skal man heller ikke glemme. Lydeffekterne fra bilerne og deres motorer er ganske gennemført. Man snyder næsten sig selv for den ultimative oplevelse, ved at benytte tv'ets højtalere, men omvendt skåner man naboerne for den dybe brummen. Desværre har Turn 10 valgt at lægge en forholdsvis dårlig baggrundsmusik ind i spillet. Men heldigvis kan man slukke for den i spillets menu.

|
Karakter
Info
|
Format:
|
Xbox 360
|
|
Udgiver:
|
Microsoft
|
|
Udvikler:
|
Turn 10
|
|
Genre:
|
Racing
|
|
Multiplayer:
|
Offline + Online
|
|
Distributør
|
Microsoft
|
|
Klik her for mere info
|
|