Dante's Inferno
Anmeldelse -
The dammed and the bolt
Af: Kasper Blouner
15. marts 2010 12:01
Dantes Inferno er blevet beskyldt for at ligne God of War alt for meget. Der mener jeg dog ikke helt, at kritikerne har ret. Så vidt jeg har forstået, handler God of War om den græske mytologi, hvorimod Dantes omhandler den kristne. Spillet foregår for et par hundrede år siden i det sydlige Italien, så vi skal helt tilbage til dengang, hvor mændene drog i krig som tempelriddere. Men egentligt starter vores rejse med at Dante dør.
Dante starter med at dræbe manden med leen, hvorefter han "låner" hans le. Da Dante langt om længe vender tilbage til sit hjem, opdager han til sin frygt, at hans kone og hans far er blevet dræbt. Dante knækker helt sammen, men får dog pludselig øje på hans elskede kones ånd. Herefter går historien hånd i hånd og det ender så med, at man skal til helvede, for at få sin kone med sig hjem. Desværre viser det sig så senere hen, at Dante ikke ligefrem har været en engel under krydstogtet. Han har nemlig dræbt en masse uskyldige og ja, hygget sig med en ung pige.
Dantes Inferno er klart et af de bedste spil på markedet. Jeg tror såmænd også, at det nemt kan konkurrere med nogle af de store titler som God of War. EA og Visceral games har virkelig formået at bygge et fedt spil op om et fantastisk digt. Når det så er sagt, har jeg dog også oplevet nogle irriterende og frustrerende fragmenter af spillet. Blandt andet er det enkelte gange uhyggeligt svært at finde ud af, hvad man skal. Igennem spillet kommer der nemlig nogle små udfordringer, hvor man skal bruge sit hoved en smule. Jeg nåede personligt selv til den 6 cirkel af helvede, før jeg simpelthen måtte opgive at løse en forhindring. Heldigvis kan man finde videoer på youtube, hvor man kan se hvordan forhindringerne skal løses. Så hvis du på et tidspunkt ikke kan komme længere, kan man altid søge hjælp på youtube.
Historien i Dantes Inferno holder hele vejen hjem. Actionen kører konstant og jeg har endnu ikke oplevet et eneste øjeblik af kedsomhed. Spillet burde sagtens kunne køre lige op imod God of War. Nogle af de personer man møder i spillet, kender vi fra historiens gang. Så hvis man bare har fulgt en smule med i historietimerne, burde man kunne genkende nogle af de fordømte. Dette gør spillet en smule lærerigt, men stadig hammer-spændende.
Grafikken er simpelthen så flot. Skaberne har opdelt det grafiske i 4 punkter. Gameplayet, tegnefilm, film og en blanding mellem gameplay og film. Dette miks fungerer utroligt godt og det vedholder også spillerens opmærksomhed. Når det nu er sagt, synes jeg ikke gameplayet er alt for flot. Jeg har bemærket nogle enkelte fejl, som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Desuden er det virkelig dejligt at se, hvordan hver cirkel er designet. De 9 cirkler, som man skal igennem for at komme ind til sin kone, er fantastisk designet. Alle cirklerne ser anderledes ud, hvilket bare er knald-godt. Det ville jo nok blive lidt kedeligt, hvis alle banerne lignede hinanden.
Tanken om at bygge et spil op omkring et digt er virkelig en unik tanke, som fuldt ud fortjener 6 stjerner.
|
Karakter
Info
|
Format:
|
Playstation 3
|
|
Udgiver:
|
EA
|
|
Udvikler:
|
Visceral Games
|
|
Genre:
|
Action
|
|
Multiplayer:
|
Ukendt
|
|
Distributør
|
Electronic Arts
|
|
Klik her for mere info
|
|