PLAYSTATION 3
PLAYSTATION 3
PLAYSTATION 3
XBOX 360
PLAYSTATION 3
PLAYSTATION 3
PLAYSTATION 3
XBOX 360
Ace Combat er tilbage!
Battlefield 3 serverne er propfyldte.
Dead Rising 2 i forbedret udgave!
Tid til lidt motion i Kinect Sports Season 2

Navigation

Band Hero


Anmeldelse - Rocken er skrottet og erstattet med pop.
Af: Kasper Blouner  29. december 2009 16:19

Måned efter måned sidder vi derhjemme og venter på, at det næste nye Guitar Hero hit skal udkomme. Denne gang er rocken dog blevet skiftet til en anden genre, nemlig poppen. Band Hero ligner sine forgængere utrolig meget og de eneste elementer som egentlig adskiller Band Hero fra at være et Guitar Hero spil, må tydeligvis være Tracklisten. På listen finder vi 65 nye friske sange, klar til at blive spillet igen og igen. De fleste af sangene er dog ret pop-inspireret. Det er dog muligt at finde enkelte rock numre som 3 Doors Down med "When I’m Gone".


I de foregående år har alle Guitar Heros budt på nye kunstnere som var repræsenteret i spillene og dette år skulle selvfølgelig ikke være en undtagelse. Gæstekunstner i Band Hero er den yndige og unge Taylor Swift med hendes numre "Love story", "Picture To Burn" og hendes megahit "You Belong With Me".


Den anden gæsteoptrædende er Adam Levine bedst kendt fra Maroon 5 med deres nummer "She Will Be Loved". Den opmærksomme læser har måske allerede nu bemærket, at begge kunstnere er sangere og netop sangen er der gjort utrolig meget ud af i Band Hero. Den eneste sådan rigtige nye feature er, at det nu er muligt at synge efter en tekst, der kommer glidende fra siden af skærmen. Du kan ikke fejle i sangene, men desværre optjener du ikke nogle point eller lign. Det er heller ikke muligt, at synge efter tonelejet som man ofte kan, hvis du "bare" ønsker at synge normalt.


Band Hero ligner rigtig meget sine forgængere og fordi der ikke er blevet tilføjet nogle nye features, mener jeg desværre ikke at dette spil er et Must have. Hvis jeg personligt skulle vælge imellem Band Hero og Guitar Hero 5, ville jeg uden tøven vælge GH5, da jeg ikke rigtigt føler at popmusik hører til i Guitar Hero verden. GH producerne skulle hellere vende tilbage til de originale forgængere, såsom Guitar Hero Legend Of Rock, som jeg mener, er det bedste spil i serien.

Når man sætter Band Hero skiven i sin PlayStation og begynder at spille, er det simpelthen så tydeligt at mærke, at hver enkelt sang er konstrueret til et specielt instrument. F.eks. er Taylor Swift’s sange specielt designet til vokalisten, hvorimod My Dirty Little Secret er lavet til guitarristen. Derfor synes jeg ikke rigtig, at det føles som om man spiller som et Band, men mere som enkeltvis optræden. Når Band Hero virkelig vil fokusere på at spille som et Band, skal dette element bare være i orden.

Grafikken i spillet er præcis det samme, som i forgængeren Guitar Hero 5 og derfor er der ikke rigtigt noget nyt at berette. Dog mener jeg, at publikum ser en anelse mere livagtige ud og de ligner slet ikke de zombie-lignende mennesker, som man engang så, i eksempelvis Legend Of Rock.

Alt i alt er Band Hero et super godt spil, men jeg kunne godt forestille mig, at det ville få svært ved at konkurrere mod Rock Band 2 og andre musikspil.



 Karakter
   
 Info
Format: Playstation 3
Udgiver: Activision
Udvikler: Neversoft Interactive
Genre: Music
Multiplayer: Online
Distributør Activision
Klik her for mere info


comments powered by Disqus