Left 4 Dead 2
Anmeldelse -
Left 4 Dead 2 er udkommet, men er det bare eteren om igen?
Af: Kasper Blouner
9. december 2009 19:39
Nu er ventetiden endelig ovre og du kan nu købe dit eget eksemplar af Left 4 Dead 2. Spillets handling foregår i det sydøstlige Amerika, hvor de fire overlevende Nick, Rochelle, Coach og ikke mindst den unge Ellis forsøger at kæmpe sig igennem de uendelige horder af zombier, for til sidst at komme i sikkerhed.
 Spillet Left 4 Dead 2 lægger ligesom det foregående spil utrolig meget vægt på sammenhold og taktik. Hvis du ikke besidder nogle af disse egenskaber, kan du ligeså godt droppe at gå ud og købe spillet. Jeg har gang på gang siddet foran skærmen og beroliget mig selv ved tanken om, at jeg sagtens kan klare banen selv. Dette er dog aldrig lykkedes mig og jeg tør næsten godt påstå, at det er umuligt. Igennem banerne bliver du da også nødt til at helbrede dine kammerater og ikke mindst forsvare dem fra zombierne.
 Netop zombierne spiller en stor rolle i Left 4 Dead 2, da der nu er kommet 3 nye til samlingen. En såkaldt charger, h vis egenskab egentligt "bare" er at løbe med fuld kraft direkte ind i de overlevende, hvorefter han fanger en og kaster ham eller hende gentagne gange ned i jorden. En anden af de nye zombier er den evigt irriterende Spitter, som gør livet surt for de overlevende, ved at spytte giftig syre efter dem. Selvfølelig til stor skade. Den tredje og sidste zombie er den såkaldte jockey, som simpelthen ridder og kradser på de overlevende. Desuden har jockeyen også egenskaben til at kontrollere og føre det uheldige offer væk fra sine venner, så chancerne for at blive slået eller skudt af, ikke er så stor.
 Nu hvor alle de nye zombier er kommet til, kan det se svært ud for de overlevende og det er netop derfor at et helt nyt og stort element er kommet til Left 4 Dead 2. Det er nemlig nu blevet muligt at bruge nærkampsvåben. Du kan nu samle baseballbats, økser, motorsave og ikke mindst cricket køller op, til stor hjælp mod de uendelige horder af zombier.
 Der findes 5 online spillemetoder. Den gamle kampagne, hvor du spiller med virkelige mennesker i stedet for bots. Hold vs. hold, hvor du vælger at spille som en speciel zombie, eller at være en af de 4 overlevende. Dette valg er dog ret irrelevant. For når de overlevende er døde eller har klaret sig igennem banen, bliver der skiftet side, så alle får en chance for at være en modbydelig zombie eller menneskehedens frelsere. De sidste tre spillemetoder er også utrolig spændende og hjælper virkelig spillet til ikke at blive for ensformigt.
 Banerne er rigtig flotte og utrolige detaljerede. Specielt én af banerne skiller sig ud fra mængden nemlig Tivoli kampagnen. Her skal du løbe på en rutsjebane og skyde zombier. Banen er rigtig mørk og indeholder virkelig mange gemmesteder for specielle zombier, så derfor skal man virkelig passe på og altid se sig en ekstra gang over skulderen, inden man bevæger dig ud i det åbne.
 Grafikken er fantastisk og man kan tydeligt se forbedringerne fra det forrige spil. Zombiernes bevægelser er blevet meget mere flydende og de ser aldrig helt ens ud, i det øjeblik de får hugget hoved af. Alle disse små detaljer hjælper spillet til at blive mere realistisk og ikke mindst mere drabeligt. Specielt hvis du ønsker at bruge nærkampsvåben, vil du ofte opleve at zombiernes blod sprøjter direkte ind i din skærm, hvilket selvfølgelig gør, at du kun kan se halvt så meget som før.

|
Karakter
Info
|
Format:
|
PC
|
|
Udgiver:
|
Electronic Arts
|
|
Udvikler:
|
Valve Software
|
|
Genre:
|
FPS
|
|
Multiplayer:
|
Online
|
|
Distributør
|
Electronic Arts
|
|
Klik her for mere info
|
|